InDesign kursus i København

Er du kreativ og dygtig grafisk og nyder at arbejde med annoncer, magasiner og kataloger? Eller har du brug for at dygtiggøre dig yderligere, så du er knivskarp på det grafiske? Så bør du tage et kursus i InDesign. InDesign er det brancheførende layoutprogram, som sikrer, at dine annoncer og magasiner bliver knivskarpe og indbydende for læseren.

Hvad er InDesign?

InDesign bruges, når grafikere laver magasiner, bøger, kataloger, annoncer, visitkort og så videre. Det er et layoutprogram, hvor du – med den rette viden – kan løse grafiske opgaver professionelt. InDesign kan bruges til en lang række af opgaver, uanset om slutfilen skal bruges til tryk eller online.

I InDesign laver du et visuelt layout af henholdsvis billeder, tekst og grafik, der alle samles til et endeligt dokument, der kan bruges til både tryk og online publikation. Du kan tilmed skrive tekst direkte ind i InDesign eller kopiere det fra Word, ligesom du kan importere logoer fra Illustrator, billeder fra Photoshop og så videre. Du kan også importere billeder direkte fra kameraet eller telefonen.

InDesign er et Adobe-program og arbejder supergodt sammen med de øvrige Adobe-programmer, herunder Photoshop og Illustrator. Du kan betragte InDesign som en slags samle-program, da alle dele af en annonce eller kampagne samles og styres i InDesign, hvor det færdiggøres, før det kommer ud som en færdig PDF-fil.

Hvad er forskellen mellem InDesign, Illustrator og Photoshop?

Alle tre programmer er Adobe-programmer, men de kan 3 vidt forskellige ting. Illustrators formål er – som navnet antyder – at skabe illustrationer og tegninger, og programmet arbejder med vektorgrafik. Det betyder, at logoer, illustrationer og lignende bliver skaleret ned, uden at det går ud over kvaliteten og skarpheden.

Photoshop er derimod et program, hvor du kan redigere billeder til perfektion. Du kan justere farver, retouchere og beskære dine billeder, så de bliver knivskarpe og helt uden fejl. Hvor Illustrator arbejder med vektorgrafik, arbejder Photoshop med pixels, som ikke kan skaleres ned.

Og endelig har vi InDesign, som er skabt til samle de grafiske enheder fra Photoshop og Illustrator, og programmet arbejder således både med vektorgrafik og pixels. Programmet  fungerer supergodt til layoutdesign og printbaserede opgaver, og de tre programmer arbejder tæt sammen i en samlet rækkefølge. Først laves grafik i Illustrator, så klargøres fotos i Photoshop, hvorefter begge dele samles i InDesign, hvor du også skriver teksten.

InDesign er et lidt nemmere program at gå til, end Photoshop og Illustrator er. Det er derfor et rigtigt godt sted at starte, hvis du gerne vil den grafiske vej. Herefter kan du bygge kurser i Photoshop og Illustrator ovenpå, således at du til sidst har den samlede pakke.

Hvor kan jeg tage et kursus i InDesign i København?

Der er flere muligheder for at tage et kursus i InDesign i København. Du kan for eksempel klikke her for at se, hvilke muligheder du har. Du kan overveje, hvorvidt du skal tage en større kursuspakke, så du får en masse elementer med i kurset, eller om du skal starte i det små og fokusere benhårdt på InDesign og herefter bygge ovenpå.

Fordelen ved at tage InDesign kurset alene vil være, at dit fokus udelukkende vil være på én ting og ét program, hvorefter du kan øve dig i et stykke tid, før du bygger yderligere ovenpå. Men det kan altså også være en fordel at arbejde med flere programmer gennem en kursusrække, eller simpelthen tage kurserne lige efter hinanden. På den måde er du helt opdateret i InDesign, når du skal til at lære Photoshop og Illustrator, og du skal således ikke bruge tid på at genopfriske efterfølgende.